De bedste opskrifter fra magasinet Jeanne d´Arc Living -

De bedste opskrifter fra magasinet Jeanne d´Arc Living -

Jeg elsker god mad, hyggeligt samvær og indbydende anretninger. Det er en del af min livsstil og en stor del af mit arbejde. Jeg har ingen uddannelse inden for madlavning. Det er udelukkende interessen for at tilberede og spise god mad, der driver det. Det skal være nemme og gode opskrifter, som alle kan lave, med ingredienser der er til at få fat i og helst, hvor de fleste, er i sæson.  Jeg elsker også at “stille an” som min nu afdøde mor altid drillede mig kærligt med. Det er ikke kun når der skal tages billeder til magasinet, jeg gør det. Det gør simpelthen et eller andet ved humøret for både mig selv og forhåbentlig også for resten af familien, eller dem der kigger forbi, at der er gjort lidt ud af det. Selv den kedeligste mad, bliver mere indbydende ved at blive flot anrettet, på en pæn tallerken og med et lille stearinlys tændt. I hverdagen skal selve madlavningen gå hurtigt, og det skal være nemt, så her er det sådanne små detaljer, der kan gøre en forskel. I weekenden kan vi godt bruge mere tid på madlavningen og lave rigtig simremad, bage en masse dejlige brød eller hygge om en dessert. Det gode måltid handler naturligvis først og fremmest om maden. Det skal smage godt, og det lover jeg dig at det gør. Når det er sagt, så handler det for mig ligeså meget om samværet. Det handler om livskvalitet og livsglæde. Det er vigtigt ved alle former for madlavning, at man hygger sig med at lave det og nyder resultatet. Der skal være balance i tingene. Ingen fanatisme og alt med måde.

Vivian Christensen Vivian Christensen

Valentine

Søde småkager til den du elsker

Læs mere