Brownie af sorte bønner
2 dåser (480 g) sorte bønner
6 spsk sukker
1 tsk vaniljesukker
80 g smeltet smør
70 g kakaopulver
½ tsk bagepulver
En knivspids salt
2 æg
Chokolademousse:
300 g silketofu
2 spsk sukker (eller 6 tsk dadler)
1 tsk vaniljesukker
50 g mørk chokolade
Tænd ovnen på 180°C (almindelig ovn), og beklæd en lille firkantet bageform (ca. 20x20 cm) med bagepapir. Hæld de sorte bønner i en si, og skyl dem grundigt under koldt vand, indtil skummet forsvinder. Lad dem dryppe godt af. Hæld de skyllede bønner i en foodprocessor eller en blender sammen med resten af ingredienserne, undtagen æg. Blend det hele til en jævn og glat masse uden klumper. Tilsæt æggene ét ad gangen, og blend videre, indtil dejen er ensartet. Hæld dejen i formen, og glat overfladen ud med en dejskraber. Bag brownien midt i ovnen i ca. 25-30 minutter, eller indtil overfladen føles fast, og en tandstik kommer ud med kun lidt fugtig dej på. Lad kagen køle helt af i formen, og skær den derefter i små firkanter. Servér den eventuelt sammen med friske bær, flødeskum eller vaniljeis.
Chokolademousse: Smelt mørk chokolade over vandbad eller i mikroovn, og lad den køle let af. Kom 300 g silketofu i en blender eller foodprocessor sammen med sukker eller finthakkede dadler og vaniljesukker. Blend til massen er helt jævn og cremet. Tilsæt den smeltede og let afkølede chokolade, og blend igen, til moussen er glat og ensartet. Hæld chokolademoussen i små glas eller skåle, og stil dem på køl i mindst 1 time, så moussen kan sætte sig og blive lækker cremet.