Skøn og sund mad med edamame bønner
I 2025 bringer vi en artikelserie i magasinet, hvor Mathilde giver dig inspiration til smagfuldt og nem mad, lavet med forskellige bønner. Den første artikel handler om edamamebønner. Edamamebønner er unge, umodne sojabønner, som ofte serveres dampede eller kogte. De er oprindeligt fra Østasien, hvor de spises som snack eller forret. De er en fremragende kilde til plantebaseret protein. De er også rige på fibre, vitaminer og mineraler som magnesium, jern og kalium. De har et lavt fedtindhold og indeholder ingen kolesterol. Lige hvad vi har brug for her i januar måned.
Velbekomme.
Suppe
1 løg
3 fed hvidløg
1 tsk olie
500 g kartoffel
200 g brocoli
200 g edamamme
2 bouillon
8 dl vand
1 håndfuld basilikum
1 dl fløde
Skære alle grøntsagerne groft. Kom olie i en gryde og start med at stege hvidløg og løg for sig. Derefter tilsættes resten af grøntsagerne undtagen bønnerne. Lad det hele stege i ca. 2 minutter før der tilsættes vand og bouillon. Det hele skal koge omkring 40 minutter. Når de 40 minutter er gået tilsættes edemamme bønnerne. Lad det yderligt koge i cirka 10 minutter. Tilsættes frisk basilikum og blend det hele. Til sidst tilsættes fløden. Hak nødderne og steg den på panden sammen med soya. Nødderne bruges som topping på suppen.
Quinoa salat
3 dl Quinoa
100 g edamame
30 g syltede rødløg
3 håndfuld grønkål
Honning/sennep dressing:
3 spsk. olivenolie
1 spsk. hvidvinseddike
1 spsk. akaciehonning
1 tsk. dijonsennep
salt/peber
Kog Quinoa efter anvisning på pakken og lad det køle af. Bland alle ingredienserne til dressing sammen. Hak grønkålen og bland dem med den afkølet Quinoa. Tilsæt bønnerne, dressingen og syltede rødløg.
Hummus
3 fed hvidløg
300 g edamamebønner
1 lime
1 spsk. olie
1/2 dl vand
Salt
Peber
Blend alle ingredienserne sammen til du er tilfreds med konsistensen. Tilsæt eventuelt mere vand eller olie for at få den mere flydende. Humusen smager dejligt sammen med nybagte boller, både til morgenmad og som en eftermiddagssnack. Ellers som dip til grøntsagsstave.
Wokret
500 g ris
2 stk peberfrugt
4 stk gulerødder
2 løg
2 dl edamamebønner
Teriyaki sovs:
50 g vand
40 g soja
25 g honning
40 g kokossukker
2 fed hvidløgspulver
1 tsk revet ingefær
8 gram majsstivelse - udrøres i 3 spsk. koldt vand
Kog risen som beskrevet på pakken. Kom alle ingredienserne til saucen i en gryde, undtaget majsstivelse. Lad det stå og simre i 8 minutter, tilsæt herefter majsstivelse og lad det koge ind. Når du er tilfreds med konsistensen er den færdig. Skær alle grøntsagerne i strimler og kom dem på en pande olie med sammen med edamamme bønnerne. Lad det stige i 5 minutter inden du tilsætter teriyaki sovsen. Grøntsagerne spises sammen med risen. Tilsæt eventuelt sesamfrø til pynt.