Valentine
Valentinsdag er en speciel dag dedikeret til kærlighed og romantik. Det fejres traditionelt den 14. februar hvert år. På denne dag udtrykker man kærlighed og værdsættelse af hinanden gennem små søde gestus som gaver, kort, blomster og selvfølgelig lækkerier som chokolade og småkager.
Mathilde, vores dygtig content-creator på magasinet og til hjemmesiden her, har været i køkkenet og hun har besluttet at gøre Valentinsdag endnu mere mindeværdig for sin kæreste ved at overraske ham med nogle håndlavede småkager. Disse småkager er ikke bare almindelige småkager; de er små stykker af kærlighed og omsorg, æltet sammen med de fineste ingredienser og krydret med en snert af romantik. :) Se hvordan hun har lavet dem i filmen herunder. Opskriften finder du nederst.- Happy Valentine
Du skal bruge:
230 g smør
130 g sukker
350 g hvedemel
3 tsk vaniljesukker
2 stk. økologiske appelsiner
Frugtfarve
Sådan gør du:
Riv skallen på de 2 appelsiner. Rør sukker og smør sammen. Tilsæt mel, vaniljesukker, appelsinskal og rør det hele sammen. Herefter er det kun kreativitet som sætter grænser. Man kan lave alt fra blomster til hjerter. Jeg lavede valentins småkager med blomster, da jeg forbinder dem med mennesker jeg holder af og som jeg gerne vil dele småkagerne med.
Største delen af dejen lod jeg være i dens naturlige farve, som jeg rullede ud som “baggrund” for småkagerne. Resten af dejen blev delt i 4 mindre dele og som fik hver deres farve. Ved at rulle små kuler og sætte dem fast på den udrullede dej, formede jeg de små blomster. Se i filmen ovenfor hvordan. At lave blomsterne kan godt tage lidt tid, men det er virkelig hyggeligt at fordybe sig i. Det kan også laves mere simpelt, hvis du vil spare lidt tid.
Småkagerne skal bages ved 180 grader i 10-15 minutter, til de er gyldne.
Da småkagerne var kølet ned skrev jeg små beskeder bag på dem med frugtfarve og en pensel.
Kram fra Mathilde