Små lækre snacks
Når vi har gæster eller holder kurser og events, her på Kærby Mølle. laver vi tit små snacks, som vi serverer sammen med et glas vin. Det skaber altid stor begejstring, og det er en nem og lækker måde at lave et lille stykke mad til dig selv eller dine gæster på. de er meget simple, men smagen er i top. Vi bringer også opskrifterne i udgave 3, som er på gaden frem til 15 maj, 2024.
Pate med pære.
Denne er en af de helt nemme, som også er en af familiens favoritter. Vi har brugt en færdigkøbt pate med svampe, men man kan selvfølgelig vælge at lave sin egen pate.
Kog en mos af pære og sukker og pynt med frisk basilikum. Sammensætningen af den salte pate, den søde mos og krydderurten er fantastisk. Lav dem lige inden de skal spises, så brødet forbliver sprødt. Du kan se en film, hvordan du laver denne snack nederst på siden.