Porretærte

Denne tærte er billig og super nem at lave, da den er uden “bund”. hvilket kun gør noget godt for smagen efter min mening. Fyldet kan varieres i det uendelige med det du lige har en rest af i køleskabet, så derfor er den også et hit på “undgå madspild” kontoen. Vi serverer tit et stykke brød, en grøn salat eller en tomatsalat til og så har du et fint måltid til 4 personer. Ønsker du en tærte uden kød dobler du op på grøntsagerne i stedet.

2 dl porrer i tynde skiver - og 1 revet squash eller andet grønt, (broccoli, peberfrugt, løg osv.)
200 g skinketern eller en anden kødrest, (kylling, kotelet mv)
8 æg,
1/2 dl. olie,
1/2 dl mel,
1 dl yoghurt, cremefraiche eller hytteost,
1 håndfuld reven ost,
1 spsk. Provence krydderi,
salt og peber

I en skål piskes æg med olie, surmælksprodukt, mel og krydderier. Kom de fintsnittede grøntsager og kød i tern deri. Fordel i en tærteform der er smurt med olie. Drys med reven ost og bag i en forvarmet ovn i cirka 30 - 40 minutter ved 170 grader til osten er gylden. Servers lun.

Velbekomme.

Forrige
Forrige

Kyllingsalat

Næste
Næste

Bålbrød