Pariserbøf
Fredagsmenuen her i huset står tit på Pariserbøf. Det er både nemt og lækkert.
til 4 personer bruger jeg:
800 gram oksekød af god kvalitet
olie til stegning af bøfferne
4 - 8 stykker toastbrød, alt efter hvor sultne og brødspisende i er
1 fint hakket løg
4 -8 spsk fint hakket rødbede
4 spsk revet peberrod
4 spsk kapers
1 spsk engelsk sauce
Salt/peber
4 æg, enten som spejlæg eller 4 pasteuriserede blommer
Form 4 store bøffer og steg dem på en varm pande til de er gennemstegt. Rist brødet.
Anret bøffen på et stykke ristet brød og server eventuelt tilbehøret ved siden af, så man selv kommer det fyld i man har lyst til.