Mormor’s gulerodskage
300 g brun farin
2 dl olie (solsikke/vindruekerne)
2 æg
275 g hvedemel
11/2 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
1 tsk natron
2 tsk stødt kanel
375 g gulerødder
Ostecreme:
200 g flødeost, naturel
120 g smør
180 g flormelis
2 tsk vaniljesukker.
Rør farin og olie sammen, pisk æggene i et ad gangen og bland derefter de tørre ingredienser i sammen med reven gulerod. Hæld blandingen i en bradepande på 23x33 cm og bag kagen ved 185° (almindelig ovn) i 45 minutter.
Ostecreme: Rør flødeost, smør, flormelis og vaniljesukker sammen. Fordel ostecremen på kagen, når den er kølet af.