5 lækre retter og snacks af søde kartofler
Vegetarmad kan være både sundt og velsmagende. For mange kan det være en overvindelse at komme i gang med at undlade kød i madlavningen, og det kan måske være svært at finde på retter, som mætter nok. Vi lover dig, at disse retter både smager fantastisk og mætter. Søde kartofler smager helt anderledes end almindelige kartofler.
Alle opskrifter er til 4 personer.
Bagte kartofler med fyld
4 søde kartofler,
½ løg,
50 g frisk babyspinat,
½ dåse kikærter,
2 spsk olivenolie,
400 g friske campignon skåret i fine tern,
2 spsk cremefraiche,
2 spsk friskost,
1 spsk friskhakket persille
Snit kartoflerne på midten, smør dem med olie, drys salt på og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time. Svits champignon og løg godt på panden og rist kikærterne på en anden pande. Damp spinaten på en tredje pande. Bland cremefraiche og friskost. Når kartoflerne er færdige, så tag dem ud af ovnen og åbn dem. Læg spinat i bunden, efterfulgt af champignon. Læg et lag cremefraiche og ost ovenpå og drys med kikærter og hakket persille.
Karryret
½ blomkål delt op i buketter,
4 kartofler i grove tern
2 løg i både, 2 fed finthakket hvidløg
2 spsk olie
2 tsk stødt koriander
2 tsk stødt spidskommen
2-3 tsk garam masala
1 tsk chiliflager, salt, peber
2 hakkede tomater
1 nip sukker
1 dåse kikærter (drænet og skyllet)
1 dl kokosmælk
100 g grønne bønner
½ spidskål
Frisk persille
50 g feta
Hæld kartofler og bønner i en gryde med saltet vand. Kog op og lad dem koge i 3 minutter. Dræn kartoflerne og bønnerne i en sigte. Hæld olie på en varm pande, hæld hvidløg og løg på panden, og svits det hele i et par minutter, uden at løgene tager farve. Hæld spidskommen, koriander og garam masala på panden og svits det med i 1 minut. Tilsæt hakkede tomater, chiliflager, sukker, salt og peber, kogte bønner og kartofler, kikærter, fintsnittet spidskål og blomkål. Vend det hele godt sammen på panden og lad det simre i 10 minutter. Hæld kokosmælk ved og kog det hele igennem i et par minutter. Smag til med salt, peber og chiliflager, tilføj feta og drys med persille lige inden servering.
Fritter
2 store søde kartofler, salt, paprika, lidt olie
Skær de søde kartofler med skræl ud i stænger. Hæld dem ned i en frysepose og tilsæt krydderier og olie. Ryst det hele godt sammen. Fordel kartoflerne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ca. 35 minutter i en 200 grader varm ovn. Grill dem eventuelt til sidst, så de bliver mere sprøde.
Hummus:
250 g kikærter på dåse
3 dl olivenolie
2 fed hvidløg
½ dl friskpresset citronsaft
2 spsk tamarind
1 tsk. spidskommen
Blend alle ingredienserne i en minihakker, indtil blandingen har den ønskede konsistens.
Guacamole:
2 avocadoer
½ hakket tomat
½ finthakket løg
2 fed presset hvidløg
Saften fra en halv citron
1 spsk. cremefraiche
Salt og peber
Mos avocadoerne med en gaffel og tilsæt derefter de andre ingredienser.
Chips
3 store søde kartofler og flagesalt
Skær kartoflerne i meget tynde skiver og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter, indtil de er gyldne og sprøde i kanten. Drys med salt og lad dem køle af.
Salat-bowle
2 dl hvid quinoa
3 søde kartofler (ca. 350 g)
2 spsk olivenolie
Revet skal af 1 økologisk citron
1 tsk spidskommen
1 ds kikærter
1 spsk hakket persille
1 spsk sesamfrø
Dressing:
2 spsk olivenolie,
2 spsk citronsaft,
1 tsk flydende honning,
2 spsk finthakket persille,
2 friske tomater i små tern,
Salt og peber
Opvarm ovnen til 200 grader. Skyl quinoaen og kog den i henhold til anvisningen på posen. Lad den køle af. Bag kikærter, der er vendt i lidt olie og drysset med salt, indtil de er sprøde og gyldne. Skræl kartoflerne og skær dem i ca. 1 cm brede skiver. Vend skiverne med olie, salt, citronskal og spidskommen. Fordel dem på en bageplade med papir og bag dem i ca. 20 minutter. Pisk dressingen sammen og smag den til med salt og peber. Bland quinoaen med de bagte søde kartofler, citronstrimler og sesamkerner, og fordel dressingen over salaten. Pynt med ristede kikærter og persille inden servering.