Hurtig pastaret

Denne ret er lynhurtigt lavet, og der kan bruges alle mulige grøntsager, man lige har til overs. Osten opbevarer jeg i fryseren. Så er det nemt lige at skære et passende stykke af til saucen. Selvom du måske ikke kan lide blåskimmeloste, tænker jeg du kan lide denne ret. Gorgonzola er cremet og mild i smagen og bruges her som krydret smagsforstærker i saucen. PS: Prøv den også på pizza, her kan det give et helt unikt krydderi.

Retten smager også godt uden bacon og mangler du mere kød, er kylling fint at tilsætte. Velbekomme.

400 g frisk pasta (eller tørret)
200 g bacon i tern,
250 g friske champignon,
1 peberfrugt,
1 løg,
2 gulerødder,
1 broccoli hoved,
1/4 fløde,
100 g blåskimmelost,
salt og peber.

Rens grøntsagerne. Rist først de hele champignon, så de er sprøde. Rist derefter baconen sprødt og derefter løg, gulerødder og peberfrugt. Når det er brunet lidt, tilsættes fløden og osten. Broccolien i små buketter tilsættes til sidst. De skal ikke simre med særlig længe. Smag saucen til med salt og peber. Pastaen koges i letsaltet vand i ganske få minutter og vendes i saucen lige inden serveringen.

 

Forrige
Forrige

Lækker rødbedesalat

Næste
Næste

Dadler i baconsvøb