Dadler i baconsvøb
Det er så simplet og bare super lækkert. Jeg bruger dem altid når jeg laver tapas, men de er også virkelig lækre som tilbehør til kødretter. Sødmen fra dadlerne og det salte bacon, er bare en skøn kombination.
Opskriften er simpel - en pakke gode friske stenfrie daler og en pakke bacon i skiver er alt hvad der skal til. Skær baconskiverne over på midten, eller brug en saks det er nemmere. Pak hver dadel ind i bacon og læg dem på en bradepande med bagepapir. Bag dem i ovnen på 200 grader til bacoenen er helt sprød.