Bruchetta med gedeost
Denne opskrift er blevet en af familiens favoritter. Nogle har en “ting” med gedeost, det har jeg faktisk også selv, men på denne her måde smager det fantastisk. Du kan selvfølgelig også bruge andre former for fed ost. For eksempel brie, eller undlade osten hvis du ikke er glad ofr ost. Det er genialt hvis du har en rest brød og lidt skinke tilovers.
Som appetizer til 6 personer, skal du bruge.
1 flute, eller anden brødrest, 6 skiver serranoskinke,
1 dl grøn pesto, 1 rulle frisk gedeost
Sådan gør du:
Skær fluten i små stykker, smør pesto på og læg en skive gedeost ovenpå. Pluk små stykker serrano og læg et lille stykke på hvert stykke brød. Bag dem i ovnen ved 200 grader, til de er sprøde og gyldne. Lav rigeligt, for de smager virkelig godt!