10. december: Lækker kanelkage
75 g smør
2 1/2 dl sødmælk
25 g gær
3/4 dl sukker
1/2 tsk salt
1 tsk stødt kardemomme
400 g hvedemel
Fyld: 100 g smør
1/2 dl sukker
1/2 dl brun farin
1 spsk stødt kanel
Smør og mælk varmes, til smørret er smeltet, og mælken er fingervarm. Gæren smuldres i en skål og opløses i den lune mælk. Sukker og salt tilsættes, og der røres, til sukker og salt er opløst. Kardemomme og mel tilsættes, og dejen æltes smidig. Dejen skal nu hæve overdækket i 40 minutter. Imens røres fyldet godt sammen.
Dejen rulles ud i et rektangel på ca. 20x30 cm. Fyldet fordeles derpå, og dejen rulles stramt sammen fra den brede side. Skær skiver på cirka 2 cm. Der bliver cirka 20 stk af hele rullen. Den løse "snip" på hver snegl bøjes ind under sneglen.
Sneglene lægges med "snippen" nedad i en form, helt tæt. De skal nu efterhæve overdækket i 40 minutter. Kagen pensles med æg og bages i en forvarmet ovn ved 225 grader C. uden varmluft i 6-8 minutter.