Nachos med kylling
En rest kylling kan du få mange forskellige retter ud af. Prøv disse Nachos med kylling dertil hjemmelavet salsa og guacamole. Så bliver det ikke meget bedre.
Du ksal bruge; 1 pose nachos chips med salt, 1 håndfuld revet ost, cheddar og gouda for eksempel, 1 håndfuld kylling rester, 1 dl cremefraice.
Salsa af 1 lille løg, 2 fed hvidløg, 1/2 dåse hakkede tomater, 1/2 chili, salt, peber, spidskommen, lidt citronsaft. Det hele simrer i et par minutter og hakkes eller blendes.
Guacamole af 2 avokadoer, 2 fed hvidløg, 2 spsk cremefraiche, 1 spsk. citronsaft salt og peber. Fjern skal og sten på avokadoen og bland med de andre ingredienser, blendes eller moses med en gaffel. Kan tilsættes lidt chiliflager, hvis du kan lide den list stærk.
Anret i et fad eller ildfast skål, lag på lag, nachos, kylling, ost, salsa og mere ost. Grilles 8 minutter i ovnen, på 220 grader. Serveres med guacamole og creme fraiche.