Voksede blomster og løg

Jeg viser dig her, hvordan du kan bevare blomster ved at vokse dem. Det er både nemt og hyggeligt og du kan lave dekorationer der holder uendeligt længe. Farverne vil aftage lidt med tiden, men det gør dem bestemt ikke grimmere, hvis du spørger mig.  

Du kan enten købe små voksknapper eller du kan bruges rester af stearinlys, når du skal lave voksblomster. Kom vand i en gryde og kog det op. Kom stearinen deri så det smeltes. Tag gryden af varmen og dyp roserne deri og sæt dem til tørre en efter en. Nogle gange kan det være en god ide at dyppe blomsten to gange. Du kan dyppe løgvækster og forskellige blomster. Prøv dig lidt frem. 

Dekorationen er lavet i en gammel terrin er lavet med buskbom og voksede roser. Fyld først terrinen med oasis som gøres våd og stik derefter først masser af buskbom deri så den er næsten dækket med grønt. Fyld den med roserne og evt. brudeslør, her i en flot lilla farve. Denne dekoration holder i månedsvis.

Tak til Mette Cafe Moulés for hjælp og location.

Forrige
Forrige

Lav fine “fjer”

Næste
Næste

Sådan laver du selv en skodde