Sådan laver du selv en skodde

Hvis du også elsker skooder i din indretning, men har svært ved at finde de gamle, kan du lave dem selv. Vi giver der her en vejleding i hvordan. Brug skodderne til pynt, eller lav låger. Find inspiration til at lave skabe af skodder lige her.

Find det færdig mål, du skal bruge, og lav en skitse. Tænk på, hvor kraftig du vi have det til at fremstå. Spinkle materialer giver lethed, kraftige giver tyngde. Vi har valgt følgende dimensioner. HØJDE X BREDDE X TYKKELSE. 100 x 50 x 4 cm. Rammetræ: 4 x 2,5 cm, lameller 6 x 1 cm. Skær rammetræet op i de rigtige længder og skru dem sammen i hjørnerne. Husk at bore for med et lille bor, så flækker træet ikke så nemt. Fixer den på en plade, kontroller målene og at den er i vinkel. Brug skruetvinger, skruer, tape eller hvad du har ved hånden. Pladen skal sikre, at den færdige skodde holder form og størrelse under produktionen, og skal fjernes igen, når du er færdig. Mål så den indvendige bredde. Så har du længden af lamellerne. Antallet får du ved at måle den indvendige højde (100 – 5) dividere med ramme træets bredde (4 cm) og lægge 25 % til. Så får du til overlap af lamellerne. Uden overlap af lamellerne, bliver skodden gennemsigtig.

 

Så skærer du antallet af lameller ud. Jo mere ens de bliver i længden, jo lettere er det at få et pænt resultat. Så slår du en lille stift (lille søm i, uden hoved) ind i enderne på alle lamellerne, 0,5 cm fra forkanten. Det skal hjælpe dig lige om lidt. Så er det tilbage til rammen. Lav en opmærkning på rammens sider, afstanden skal være rammens tykkelse (4 cm.) Sav et lille hak med en nedstryger i hver opmærkning. Nu er du klar til at lime lamellerne i. Læg alle dine lameller ned på plads i rammen. Nederst står lamellen på pladen, og øverst ligger de små stifter i hvert sit hak. Den sidste lamel kan kræve lidt tilpasning. Så lægger du en lille fuge i hvert hjørne mellem ramme og lamel. Brug akryl fugemasse eller montage lim. Når al fugen er tørret helt, kan du trække alle de små stifter ud igen. Så afmonterer du pladen igen, og du står nu med din hjemmelavede skodde.

Nu er det i gang med slibepapir og maling. Hvis du vil være helt perfektionistisk, kan du vælge lamel listerne med skrå kant, så ligger de plant ned mod pladen. Det har vi gjort. Farven, vi har brugt, er Vintage paint "Antique green", hvorefter vi har slebet med sandpapir.  

Forrige
Forrige

Voksede blomster og løg

Næste
Næste

Genbrug med skodder