Med kig til søen

Jeg elsker min terrasse ved søen. Det er mit lille paradis. Terrassen er lavet lige præcis her, fordi det er her, solen skinner længst på vores grund. Her sidder vi tit med en kop aftenkaffe eller et glas vin og nyder de allersidste solstrejf. De store træer gør, at her tit er læ, og så er der jo udsigten over søen med masser af bækørreder, der springer, og ænder og fugle.

I de år, vi har haft terrassen, har vi eksperimenteret med forskellige møbler men er dog endt med at have en spiseplads. Selvom den ligger lidt væk fra huset, bruger vi gerne lidt ekstra energi på at bære mad og drikke herop. Det er lidt som at tage på tur. Vi har en trækvogn, som vi fylder op med alt, hvad vi har brug for. Hynder og tæpper kan ligge godt og tørt i det lille skur, som vi har i forbindelse med terrassen. Så er de nemme lige at finde frem. Pergolaen er ny, og vi planlægger at lave et stykke stof, der kan sættes på for at give skygge, når solen bager, og frokosten skal nydes.

Forrige
Forrige

Gør-det-selv plantekasser

Næste
Næste

Pergola - en hyggelig krog i haven