Lysthuset og sensommer urtehaven

Vi besøger her det gamle lysthus som Vivian og Lars havde en gang, med en stor urtehave til. Det er sensommer og urtehaverne rundt omkring bugner med friske grøntsager. Det er så smukt når tingene gror vildt og tæt. Efter 1. juli når kålsommerfuglene kommer dækker man sine bede til med en fiberdug, hvis man altså selv vil høste sine grøntsager. Ellers tager kålsommerfuglen for sig af alle retterne.

Smukke blomster, trækasser, zinkbaljer og statuer pynter så fint og gør stedet rigtig hyggelig. Under taget hænger der en masse kurve, og på bænken er der lige plads til en lille pude så man kan sidde og nyde udsigten og urtehaven.

Naturligvis skal alle kålene bruges i køkkenet og laves til dejlige retter. Opskrifter på god gammeldags mad med kål kan du finde lige her. Når regnbygerne kommer kan man gå indenfor i lysthuset som altid byder på hyggelige stunder og inviterer til projekter - både til grønne fingre og kreative sjæle.

Forrige
Forrige

Kærby Mølle’s have

Næste
Næste

En drøm af et blomsterværksted