Udgave 5 - 2022

Her får du et lille kig, på noget af alt det du kan glæde dig til når næste udgave af magasinet kommer, her den 1 Juli. Vi giver dig i denne udgave , masser af inspiration til at indrette din sommerbolig, skønne steder du kan besøge, kreative sysler du kan fordybe dig i og dejlig mad du kan lave. Det handler som altid, uanset årstiden, om også at nyde og have øje på de små ting i livet.

Nogle gange skal man lede lidt mere efter dem, mærke efter, give sig god tid. Det kommer ikke af sig selv. Men når først man gør det, er det der man for alvor går ned i gear og kan nyde, slappe af, gøre de ting der er godt for en selv og lade op. Det giver for mig balance i tingene, at have dette frirum. Hvis alle dage er hektiske og fyldt op med ting jeg skal, eller jeg selv falder i at suse fra den ene aftale til den anden, så når jeg simpelthen ikke at stoppe op og nyde de små ting. Det er forskelligt for alle, hvad det er for nogle ting der skal til. Nogle elsker at fordybe sig i havearbejde, andre i kreativitet eller vandreture.

Jeg elsker selv at tage afsted og bo primitivt i et lille sommerhus. Det skal være hyggeligt indrettet, da det virkelig betyder noget for mig, - om jeg kan slappe af, hvilke omgivelser jeg er i. Her nyder jeg til gengæld at jeg ikke hverken skal eller kan lave en masse praktisk på huset. Jeg skal bare "være" og her er der roen til at læse en bog, gå ved vandet og male sten eller plukke siv, hente friske grøntsager i en nærliggende bod, lave mad hvis jeg har lyst eller lade være hvis jeg ikke har. Ingen planer, bare leve livet impulsivt.

 Jeg ønsker dig en rigtig god sommer. Kram fra Vivian

Forrige
Forrige

De første udgaver…

Næste
Næste

Hyldeblomstsaft