Udgave 2 2025

I denne udgave snuser vi til foråret med smukke blomster og dekorationer. Vi er kreative med påskepynt og påskebagværk. Vi besøger en hyggelig præstegård med café og butik, og så kigger vi ind i nogle inspirerende hjem med masser af vintage, antikviteter og brocante.

Denne tid, hvor vinterens sidste kolde pust langsomt forvandles til forår, er præget af forventningens glæde. Det er en tid, hvor naturen vågner, og hvor mange af os begynder at længes efter lysere dage og varmere temperaturer efter alt for mange måneder i mørke og kulde – i hvert fald her på vores breddegrader. Jeg kan næsten ikke vente, til foråret for alvor får fat. Indtil da kan jeg planlægge og drømme mig derhen i denne udgave af magasinet, hvor vi har fyldt siderne med masser af forårsinspiration.

Mange af os har efterhånden etableret nogle påsketraditioner, der handler om at samle familie eller venner. Vi har derfor samlet simple og smukke ideer til, hvordan du kan bringe naturen indenfor og skabe din egen unikke påskepynt. Med ganske få naturmaterialer kan du trylle en stemning frem, som emmer af forår og nye begyndelser. Så føles foråret ikke helt så langt væk. Vi byder også på opskrifter på dejlige, syndige kager og på påskeæg, der vil gøre glæde ved enhver sammenkomst.

I denne udgave tager vi dig som altid med ind i nye inspirerende hjem, hvor kreativiteten og glæden skinner igennem. På vores vej har vi mødt endnu en række spændende mennesker, som med hver deres historie viser, hvordan de udlever deres drømme. Det gælder både deres indretning og måden, de lever deres liv på, og dette er til stor inspiration for mange andre og ikke mindst til glæde for dem selv.

Jeg håber, at du finder inspiration og glæde i denne udgave – og måske får du lyst til at bringe lidt forårsfornemmelse ind i dit eget hjem.

God læselyst og glædelig påske!

Kram fra Vivian

Næste
Næste

KulturKartellet