KulturKartellet

Jeg er glad for endelig at kunne fortælle dig om en af de ting jeg har arbejdet med de sidste måneder. Jeg har været med til at oprette KulturKartellet, som er en samling af passionerede mennesker, der brænder for fællesskabet og det at skabe oplevelser, der glæder og beriger andre. Vores mission er at bringe mennesker sammen gennem unikke arrangementer, hvor alle sanser er i spil – fra historiefortælling og kunst til gastronomi, musik og stemningsfulde omgivelser.

De historiske omgivelser på Kollerup Gods, bidrager i sig selv til stemningen, når vi for første gang åbner dørene for arrangementet “Mad, Musik og Vin”, lørdag den 16 August 2025. Det bliver en aften ud over det sædvanlige. Vi inviterer vi til en totaloplevelse, hvor vi forener kultur, mad, vin og fællesskab på en enestående måde.

Aftenens program
Velkomst med bobler & snacks

  • Godsejer Niels Christian Selchau-Marken fortæller om godsets historie

  • Rundvisning i den private have, som normalt ikke er åben for offentligheden, med Pia Selchau-Marken,

  • Hyggemusik og sang i haven ved Jesper Brun-Jensen

Social dining i galleriet på Kollerup Gods

  • Menu er skabt af Sif Orellana, Vivian Christensen, Simon Würtz og Alex Kjær Nielsen – alt er hjemmelavet og smukt anrettet

  • Langbordene er smukt dækket af Pia Selchau-Mark og Lene Barslund Petersen, med antikviteter fra Taastrupgaard

  • Blomsterudsmykning lavet af Pernille Hoffmann

  • Unik vinsmagning ved vinekspert Flemming Nielsen fra Wineboutique

  • Undervejs: fortællinger, sang og musik med Flemming Nielsen og Jesper Bruun-Jensen

Vi glæder os til at byde jer velkommen!

***********************************************************************************************************

 Holdet bag Kultur Kartellet

Pia Monique Selchau-MarkGodsejer, havedesigner og kunstnerisk sjæl.

Pia er ejer af Kollerup Gods, som hun driver og udvikler i tæt samarbejde med sin søn, Niels Christian Selchau-Mark. Pia har skabt et smukt hjem i hovedbygningen, mens Niels Christian, hans hustru og deres tre børn bor i den gamle forvalterbolig få hundrede meter derfra. Med en stor passion for kunst, æstetik og havedesign har Pia gennem årene forvandlet godsets omgivelser til et levende kunstværk, hvor historie, natur og bæredygtighed går hånd i hånd. Hun har en særlig forkærlighed for historiske haver og klassiske beplantninger, og den private have på Kollerup er et vidnesbyrd om både tradition og fornyelse.

Instagram: Haven på Kollerup Gods

Niels Christian Selchau-Mark - Godsejer, politiker og historiefortæller.

Niels Christian er medejer af Kollerup Gods, hvor han – sammen med sin mor – arbejder for at forene historiske værdier med en bæredygtig fremtid. Med en baggrund i politik og samfundsudvikling er han engageret i at sikre, at Kollerup ikke blot bevares, men også udvikles i takt med tidens krav til klima, natur og kulturarv. Som aktiv politiker og næstformand for Favrskov Forsyning samt Teknik- og Miljøudvalget, har Niels Christian en stærk stemme i debatten om grøn omstilling, vedvarende energi og naturbevarelse – en tilgang, han også praktiserer på egne jorde, hvor han arbejder med skovrejsning, biodiversitet og naturopretning. Til arrangementet giver han anekdoter og nedslag  om Kollerup Gods’ historie og udvikling – fra middelalderligt herresæde til moderne, bæredygtigt gods. 

FB: Niels Christian Selchau-Mark

Sif Orellana - Kogebogsforfatter og fotograf med stor erfaring inden for kulturlivet.


Sif er forfatter til 18 mad- og livsstilsbøger, hvoraf syv har vundet internationale priser. Hun driver Sisterhood Retreats, der tilbyder kurser i madlavning, fotografi, styling, storytelling og entreprenørskab i Danmark og udlandet. Sif er også freelance fotograf og journalist for danske og internationale brands og medier. Hun er cand.mag. i litteraturhistorie og massekommunikation fra Aarhus Universitet og har arbejdet i 12 år i kulturlivet, bl.a. som marketingchef for Aarhus Festuge og arrangementschef på ARoS Aarhus Kunstmuseum. Sif elsker at bringe projekter til verden, der føjer mening, oplevelser og inspiration til menneskers liv. I hendes arbejde med hendes bøger, workshops og events har hun altid været på en mission for at tanke sit publikum godt op, indgyde dem livsmod, motivation og handlekraft.

Hjemmeside: Sif Orellana
Instagram: Sif Orellana

Pernille Hoffmann-Fotograf og blomsterkunstner.

Pernille er fotograf og designer med speciale i blomster, mad og have. Hendes stil er rustik, jordnær og sanselig. Over de senere år har Pernille også arbejdet med udstilling af blomsterinstallationer (for bl.a. Haveselskabet, Tivoli Friheden og Tivoli i København). Senest har hun skabt hyldestudstillingen Barokke Buketter til Tage Andersen. Hun arbejder kunstnerisk med at pege på naturens poesi igennem sine billeder og blomsterinstallationer.

Hjemmeside: Pernille Hoffmann
Instagram: pernillehoffmann_com

 Vivian og Lars Christensen – Indehavere af Jeanne d’Arc Living, erfarne eventarrangører.

Vivian og Lars har i 21 år drevet virksomheden Jeanne d’ Arc Living, som er forlags- og event virksomhed.  De udgiver egne magasiner og bøger. Det er med årene blevet til 16 bøger og mere end 130 magasinudgivelser på flere sprog. Derudover afholder de events, workshops og markeder, samt arrangerer ture ud i verden. Magasinet Jeanne d’ Arc Living er et internationalt livsstilsmagasin og udkommer på 6 forskellige sprog, hver 6. uge. Det byder på artikler af inspirerende hjem, nostalgisk europæisk havedesign og blomsterdekorationer, kreative gør-det-selv-ideer, enkle madopskrifter - alt sammen med fokus på kreativitet, genbrug og økologi, og i fransk og nordisk landstil med et moderne og industrielt touch. De mange events har den fællesnævner at det handler om den unikke, gode oplevelse. Vi har mere end nogensinde før brug for fællesskab og netværk. Vores største ønske med Jeanne d´Arc Living er netop at samle mennesker, der har en fælles passion. Det er præcis det vi gør, i det livsstilsunivers som Jeanne d’ Arc Living er.

Instagram: jeannedarcliving

Lene Barslund PetersenKreativ Loppefinder, Taastrupgaard.

Lene har altid haft en forkærlighed for det kreative og elsker at arbejde med form, farver og udtryk. Kreativiteten har altid været en vigtig del af hendes liv og har skabt skønne frirum. – både i hverdagen og fritiden. Lenes butik er et sted, hvor kreativitet, hygge og oplevelser er i centrum. Lene håndplukker unikke fund med historie og sjæl fra hele Europa, så butikken altid byder på ny og spændende inspiration.

Instagram: Taastrupgaard

Alex Kjær Nielsen - – madnørd og amatør arkæolog.

Passioneret historienørd, arkæologi-entusiast og madelsker. Han bruger sine weekender på at udforske ruiner og dykke ned i historiske opdagelser – både i naturen, arkiver og i køkkenet. Med en forkærlighed for gode råvarer og sublime smage, eksperimenterer han med nye retter og dykker ned i madkulturens udvikling.


Flemming NielsenEkspert i vin.

Wineboutique har over 14 års erfaring i branchen og er funderet med Flemming som vinhandler. Selv har han 43 års erfaring fra branchen og er uddannet oenolog fra Vinuniversitetet i Bordeaux. Flemming leverer vin og spiritus til hele verden og har et indgående kendskab til mad & vin.

Hjemmeside: Winebotique

Jesper Brun-Jensen -  Sanger og musiker.

Jesper er udannet operasanger, bas, med over 40 år i forreste række på de danske scener. Derudover har han stort set lavet alt andet indenfor teater og koncerter, fra det helt små, til det helt store. Hans guitar har han haft siden hans konfirmation, som følgesvend, makker og bedste ven. 

En lille film fra haven på Kollerup Gods herunder.

Forrige
Forrige

Udgave 2 2025

Næste
Næste

Udgave 1 2025