Udgave 1, 2023

Det er den 1 Januar og vores Udgave 1 er officielt til salg fra i dag. Du kan se hvor du kan finde det, lige her på vores Forhandlerliste Det er 14 år siden det allerførste Jeanne d´Arc Living magasin så dagens lys. Så længe siden og alligevel ikke. Jeg husker det tydeligt. Det var så vildt! Vi var så stolte - og det er jeg stadig. Magasinet ER nu engang mit hjertebarn. Jeg glæder mig rigtig meget til endnu et år sammen med dig! Der er allerede lavet mange, mange spændende artikler til året der kommer.

I denne første udgave i år, har vi flere nye artikelserier - blandt andet et som handler om at give dig ideer til hvordan du kan begrænse madspild. Mathilde har lavet film til de fleste opskrifter igennem året, hvor vi sammen har prøvet at være kreative i køkkenet. I magasinet får du derfor QR koder, så du nemt kan se hvordan vi har lavet maden. Vi har også i år en serie med lækre opskrifter på mad til dig der lever vegetarisk, vegansk eller glutenfrit. De er alle lavet af Petra fra Healthy Food Style her finder du er skøn verden af opskrifter. Det har for mig, åbnet øjnene for al den dejlige veganske mad der kan laves. Det er ikke bare indbydende at se på men smager også virkelig godt. Jeg HAR testet mange af opskrifterne allerede.

På indretningssiden har vi selvfølgelig masser af dejlige boliger og så er der denne gang soveværelsestema med masser af hyggelige soveværelser.. det synes jeg passer perfekt, til denne årstid, hvor vi jo tilbringer lidt mere tid der, end resten af året. Jeg elsker selv at vågne op i et rum der er rigtig hyggeligt indrettet, det får humøret til at stige, lige fra morgenstunden.

Ramona fra Time & Vision er også kommet med ombord og vil bringe dig masser af inspiration og skønne blomsterbilleder hele året igennem. Jeg kan næsten ikke vente med at komme igang med alle forårsvæksterne, når jeg bliver ført med ind i hendes fortryllende verden.

Vi besøger i denne udgave også flere spændende kunstnere og unikke steder, som har interessante historier at fortælle. Både om det de laver og hvordan de har indrettet sig. Genbrug og kreative artikler finder du også fortsat en del af, hele året igennem. Her i Januar, laver vi tasker af gamle broderede puder og vokser blomster til dekorationer.

Kram fra Vivian

 Psst.. hvis du har lyst til at se den allerførste udgave, af magasinet, fra 2009 - kun udgivet på dansk, kan du melde dig ind i Club JDL Exclusive og der få fri adgang til tidligere digitale magasiner, heriblandt også den 1. udgave.

 Club JDL Exclusive

Billederne herunder er fra UDGAVE 1, 2023

Forrige
Forrige

Mere tapet…

Næste
Næste

Nytår