Tak for besøget!

Jeg må sige, at det har været ret så overvældende de sidste uger. Wow! Først fuld fart på, med at gøre Kærby Mølle klar til retreat-afholdelse og julemarked. Blandt andet 20 juletræer der skulle på fod og pyntes med lyskæder, 2 trailere fulde fyrretoppe der skulle i bede og krukker, et utal af kranse og op pyntning overalt. Derefter besøg fra USA, Shetlandsøerne, Irland, England, Italien, Sweitz, og Danmark, i hele 5 dage - til Sif og mit første Retreat sammen. Det er fantastisk, at opleve hvordan en flok mennesker der ikke kender hinanden i forvejen, kan blive så tæt knyttede og inspirere hinanden så meget, i løbet af bare fem dage. Jeg tror flere har fået venner for livet og troen på, at de kan komme mål med deres drømme og ønsker. Det er så meningsfyldt og jeg er så taknemmelig for, at jeg kan være med til at inspirere andre og jeg får selv så uendelig meget igen. Tak til alle jer, for besøget.

Du kan allerede nu se de næste retreats, vi laver sammen og booke din plads - lige her: Spring Retreat og Christmas Retreat 2024

Ikke mange dage, efter åbnede vi for 2 gang dørene til vores julemarked, her på Kærby Mølle. Denne gang i hele to dage. Efter en uge med voldsom regn og mange bekymringer, var det heldigvis smukt og tørt vejr lørdag og faktisk også om søndagen. Vi modtog mere end 1000 glade besøgende de to dage. Det ville ikke kunne lade sig gøre, uden vores udstillere, der lavede smukke boder med alt mellem himmel og jord, positiv tilgang fra alle både udstillere og besøgende og ikke mindst de frivillige der tilbød deres hjælp, for at få det hele til at fungere, når vi åbner dørene til vores private hjem. Tusind tal til alle jer, for besøget!

Anja fra Webfront, var forbi lørdag og lavede en lille film fra dagen, den kan du se nederst på siden her.

Jeg har de sidste to dage, knoklet med at få lagt så mange som muligt af alle events i 2024 op. Der kommer flere til, men allerede nu er der noget af et program og meget forskelligt at vælge imellem. Du kan frem til nytår opnå 15 % rabat, ved at bestille allerede nu. Der er rift om pladserne på flere af holdene! Brug koden “MERRYCHRISTMAS” når du booker, den gælder både på min og på Sif´s hjemmeside.

Jeg glæder mig til at se nye som gamle venner af huset og af Jeanne d´Arc familien i 2024.

Kram fra Vivian og en hilsen fra en træt med glad Lars - TAK!

Forrige
Forrige

Julehygge i det gamle frysehus

Næste
Næste

Udgave 8 2023