Huse af genbrug og Event i Tivoli
Vi er blevet HELT VILDE med at lave huse af genbrugsmaterialer, her på redaktionen. Det startede med at vi lavede artiklen til magasinet, udgave 6, som er ude nu. Her får du en udførlig vejledning i hvordan man gør. Du kan se en film om det her:
Men vi kunne slet ikke slippe det og der er kommet mange, mange nye modeller til siden dengang. Se bare her (billederne herover) hvad Emma har kreeret, til vores Event i Tivoli! Husene er udelukkende lavet med rester af ting vi fandt i Jens Butik Moulés værksted, samt maling og voks fra Vintage Paint
Kom og mød os, og få en snak til Blomster Festival i Tivoli, København, hvor vi er blevet inviteret til at lave “arbejdende værksted” med noget af alt det DIY vi laver i magasinet. Du kan hver dag mellem 11 og 18, møde enten Janne Anno 1808 eller jeg i det lille glashus, fra på lørdag! Vi laver kranse, decoupage med tørrede blomster, træhuse, blomsterbroderier mv.
Vi håber at se dig.
Kram fra Janne og Vivian