20. december
Uhh… den er fin, både den almindelige og den småbladede kristjørn. En rigtig klassisk julegrønt ting, som er gået lidt i glemmebogen de seneste år. Hvor er det ærgerligt. Vi har lavet en fin ranke til det gamle kaminspejl, til lysekronen og til karlekammerskabet og ellers brugt det som bordpynt. Til bordkort er det blot et enkelt blad, der har fået glimmer i kanten og skrevet på med en sølvtusch. Til lysestagerne har vi lavet en lille krans, på ståltråd. Den kunne også bruges som servietring. På fadet står et “træ” som er lavet ved at lime bladene på en kegle af oasis.
Bordet er dækket med gammelt musselmalet stel fra Royal Copenhagen, gammelt sølvbestik og nyere glas med ciseleringer. Væggen du ser bad spisebordet er tapetseret med sider fra en gammel avis.
Kombinationen af det lyse rum, fine gamle stel og det rustikke bord, der såt helt originalt, er super flot, sammen med dekoratioerne lavet i kristtjørn.
Kram fra Vivian