15. december
Hvordan har du det med julestjerner? De fleste af os enten elsker eller hader dem. Jeg må indrømme at jeg faktisk hører til den sidste gruppe og julestjernerne er en af de planter jeg altid går udenom. MEN man skal jo være open minded og udfordre sig selv engang imellem.
Det hjælper lidt på det, at de i dag kan fås i andre farver end den klassiske postkasserøde. For jeg må jo indrømme at rød aldrig har været og formodentlig aldrig bliver, min yndlingsfarve. Det er der mange der prøver at udfordre mig på, her op til jul. Man KAN da ikke holde jul uden rødt, men jo - det går das meget godt. Hvilket du nok også har erfaret hvis du holder magasinet eller har besøgt mit hjem. Der findes grumme lidt rødt og meget få nisser i mit julehjem.
Nå, men tilbage til julestjernerne. I år har jeg faktisk købt en, men den er hvid og med ret små blomster. Det er nemlig også blomsterne størrelse jeg ikke bryder mig om. Artiklen her, der handler om juelstjerner blev faktisk meget sød, det må jeg indrømme. De sart lyserøde og pink, letter det hele lidt og plantes de i neutrale hvide skåle som her, ændres udtrykket jo også en del. Vi har sat flere sammen i en fin gammel terrin, kommet mos ve dog givet dem en anelse glitter spray. Du kan også bruge dem i en skøn julebuket, sammen med andre blomster og lidt gran. Find evt. nogle kugler i samme farve som blomsterne og lad edem være en del af din lilleopstilling for at fuldende det hele.
Kram fra Vivian