Skønne påskefigurer

Det er ikke nemt at finde gammelt påskepynt, som er til at betale sig fra. Vi elsker det gamle, autentiske look med masser af patina, så når vi ikke kan finde det, må vi selv i gang. Her er det igen Janne, der har lavet skønne, enkle æg og kyllinger til inspiration.

 

Det skal du bruge:

Pap, fra en papkasse eller lignende
Gipsgaze
Vand
Antique Wax, "Light brown"
Dresden pynt
Gamle knapper
Bånd
Sider fra en gammel bog.

Sådan gør du:

Klip æg og kyllinger ud i pap. Klip gipsgazen i mindre stykker, dyp det i vand og beklæd papæg og kyllinger med den våde gaze. Når gipsen er tør limer du knapper, bånd, tekst og dresden pynt på med en limpistol. Derefter patinerer du dine æg og kyllinger med voksen. Kom det på der, hvor du synes det vil se mest naturlig ud. Brug en hultang til at lave hul med, så du kan komme snor i og hænge tingene op. 

Forrige
Forrige

Broderi

Næste
Næste

Lav fine “fjer”