Rustikke lygter af sækkelærred
Af Janne fra Anno1808
Disse rustikke lygter er meget nemme at lave og giver et hyggeligt skær fra sig i mørket. De vil pynte fint til sommerfesten, til hygge i orangeriet men vil også være fine til jul.
Du skal bruge:
Brunt groft sække lærred, kan købes i de fleste stof butikker.
Træ lim.
Hvid mat maling, her er der brugt kalkmaling.
Klemmer til at holde dem sammen når de tørrer.
Tom dåse eller glas til ”form”
Saks, pensel, en spids syl eller andet spidst til at trække tråde ud med.
Start med at klippe et stykke lærred ud der passer i størrelsen til dåsen eller glasset. Der skal lige være ca. en centimeters overlap som du skal bruge til at lime lygten sammen.
Nu klipper du tilfældige huller og trækker tilfældige tråde ud af lærredet så lygterne får forskelligt udtryk. Jo flere huller og revner i lærredet jo mere lys vil der trænge ud.
Smør nu trælim på lærredet og rul det omkring dåsen. Her smør du lidt lim på ydersiden også.
Nu tager du lærredet af dåsen og sætter det til at tørre, med en klemme på til at holde den sammen.
Lade endelig ikke lærredet sidde på dåsen imens det tørre for så vil du ikke kunne få det af.
Når lygten er tør, kan du evt lime lygten ekstra sammen i samlingen hvis den ikke sidder godt nok fast.
Nu maler du lygten med den hvide maling, dette gøres bare lidt sjusket, så den ser ekstra rustik ud.
Sæt et lille fyrfads glas indeni lygten og den er nu klar til at pynte, og kaste et fint lys skær fra sig.
Du kan lave lygterne i forskellige størrelser alt efter hvad du ønsker.
Rigtig god fornøjelse.