Ophæng til tørrede krydderurter

Af Janne fra Anno1808

Denne gren fandt jeg på en gåtur i skoven med min hund. Der ligger mange af disse store grene hvor barken ligesom er røget af så de minder lidt om drivtømmer. Den kom med hjem og ideen opstod til at bruge den til denne lille hyggelige DIY. 

Du skal bruge:
En stor gren, denne er ca 5 cm i dia.
Ca 1 ½ m. reb, dette er et kokos reb, på  ca ½ cm tykkelse.
Små kroge eller klamper.
Sisal snor til at binde omkring krydder urterne eller blomsterne.
Sav, kniv, hammer, bore maskine, bor og meter mål.

Start med at rense grenen for rester af bark. Sav grenen ud i passende længde, denne har jeg lavet 70 cm.

Bor to huller i grenen, et i hver ende. Her er hullerne placeret ca 5 cm inde.

Bor først et lille hul i grenens ender og bor det derefter hullet ud med et større bor. Derved sikre du dig bedst at grenen ikke revner.

Nu sætter du rebet igennem hullerne og binder en knude på enderne. Rebet kan du selv bestemme hvor langt eller kort det skal være.

Du kan sætte små kroge eller klamper i grenen. Her har jeg brugt nogle klamper, jeg fandt i byggemarkedet, da de så lidt gamle ud. Jeg har valgt at sætte 5 klamper i denne gren. Du kan sætte flere i hvis du ønsker det. Nu kan du lave små bundter af krydder urter og hænge op på grenen, med groft snor omkring. Du kan også hænge blomster op, så kan de hænge og pynte imens de tørre.

God fornøjelse.
Janne.

TIP
Lav flere ophæng, og hæng dem under hinanden for at skabe masser af volumen

Næste
Næste

Plantereol