Mors dag billede

Af Jayne Daimo.
Materialerne er sponsoreret af : www.detkreativeunivers.dk

Mors dag er for mig noget helt særligt, fordi mine børn ikke bare har sendt en buket blomster, men de har været meget opfindsomme. Vi har været på hyggelige ture sammen, og de har altid overrasket mig med noget specielt. Pludselig boede vi langt fra hinanden, så vi alle tre ikke kunne mødes så nemt.

I 2020 fik jeg et Danmarkskort, hvor der var sat et hjerte på, i Jylland, på Fyn og på sjælland. Teksten under kortet var Mors dag: “Afstand betyder så lidt, når nogen betyder så meget”. Den kærlighed fra ens børn, vil man godt holde fast på, og det gør jeg ved at se på det kort hver dag. Det erstatter ikke at være sammen med dem, men det fremkalder en rar følelse. Jeg har derfor valgt at dele den oplevelse, så andre har muligheden for at glæde en mor, på mors dag, og lang tid efter.

Jeg har brugt følgende produkter:
Et lille canvas lærred
Støbeforme til selvtørrende ler
Heavy body pasta (til at lime ler på med)
Relief pasta (til de steder hvor leret kan gabe lidt når den tørrer)
Gesso til at prime med, så alt maling sidder bedre fast
Forskellige farver Metallic fingervoks
En brun og sort sværte 
Bogstaver og lim til at montere dem med
En malerpensel

Sådan har  jeg gjort:
Jeg har mixed lidt fra begge støbeformene. Luftskibet har jeg brugt den øverste del og nederste del af. I stedet for huset placerede jeg et hjerte fra den anden støbeform.

Jeg presser den selvtørrende ler ned i den del af formen jeg vil bruge. Med det samme tager jeg det ud, og limer det på mit canvas med Heavy  body lim. Når jeg har skabt det motiv jeg ønsker, lader jeg det tørre.

Du kan også bare rulle noget selvtørrende ler ud med en kagerulle, og bruge en hjerte kage udstikker, eller hvad du vil lave.

Når leren er tør får det hele en omgang Gesso med en malerpensel. Hele lærred skal også have, plus kanterne.

Er Gessoen er tør, giver jeg evnt. revner og slip lidt “reperations relief pasta”.

Så maler jeg let med fingrene noget fingervoks på, i de farver jeg ønsker.

Bogstaverne limer jeg på med Magicfix, som er en hurtigtørrende lim.

Sidste hånd på værket bliver så lidt stempelsværte igennem en stencil, eller et stempel, og så både brun og sort sværte i kanten for at fremhæve billede.

Forrige
Forrige

Hjemmelavet isvogn

Næste
Næste

Rengøringsbørster med motiv