Lav selv kranse af materialer fra haven og skoven

Når man først lige får taget på det, er det rigtig nemt at binde sin egen krans. Du kan bruge alverdens materialer, næsten uden begrænsninger. Du kan også tage en tur i haven og i skoven og samlede sammen, som vi gjorde. Vi håber, at du bliver inspireret. Det er både billigt og nemt, og så kan du få lige den størrelse, som du har brug for. Del alle materialerne op i mindre stykker og bunker, så de er klar til brug. Sørg for at have rigeligt med materialer at gøre med, for der går altid mere til, end man tror. Det er godt at have en plan for, hvad du vil sætte på kransen, helt fra starten.

Hvis du har brug for en halmkrans inderst, starter du med at finde den tykkelse, som du ønsker, at kransen skal have. Vikl blomstertråd eller tynd ståltråd omkring halmen, så den er rimelig fast. Fortsæt indtil din krans har den ønskede størrelse. Vikl små bundter af dine materialer godt fast på halmkransen og fastgør dem med grøn blomstertråd. Fortsæt kransen rundt med de forskellige materialer, så de er godt fordelt. Læg eventuelt mos under det meste, så halmkransen dækkes. Lav 5-6 steder, hvor der kun er mos, hvis du ønsker et udtryk som på billedet lige under, her. Ønsker du en tyk krans, skal der rigtig meget materiale på, og du skal placere dem helt tæt.

Forrige
Forrige

Hyggelige græskar af stof

Næste
Næste

Nyt liv til dine julekugler