Julepynt af papir

Glæden ved at lave sin egen pynt ligger ikke kun i selve det at skabe noget med hænderne, men også i de gode stunder, der opstår. Måske samler man hele familien omkring bordet for at klippe, klistre og pynte i fællesskab. Sådan opstår julemagien. Den opstår ikke gennem dyre ting men derimod i den tid, som vi tilbringer sammen, og i den kreativitet, som vi deler.

At lave sin egen julepynt handler også om bæredygtighed og omtanke. Ved at genbruge materialer og skabe nyt ud af gammelt kan man bidrage til en grønnere jul. Det er en lille men betydningsfuld måde at tage ansvar på, og samtidig får man et hjem, som er fyldt med unikke og personlige detaljer. Tag en pause fra julens travlhed, og nyd glæden ved at skabe noget smukt og meningsfuldt med dine hænder.

Det skal du bruge: Sider fra gamle bøger, aviser eller noget flot mønstret papir, saks, lim, glimmer, sytråd. Antikvoks og en pensel, hvis du ønsker at give lidt mere ældre til dine ornamenter.

Sådan gør du: Fold papiret på midten. Tegn efter skabelonen og klip figuren ud. Læg gerne flere lag ovenpå hinanden, når du klipper så går det hurtigere. Kom antikvoks på med en pensel. Ikke over det hele, blot i kanterne. Kom lim på midten af figureerne og læg alle lagene ovenpå hinanden, så de limes sammen på midten. Læg et stykke sytråd imellem et af lagene, så du har en snor at hænge pynten op i. Lad den tørre lidt. Kom lim på kanten af alle lagene og dyp dem i glimmer. Hvis du ikke er en glitterpige, kan du naturligvis undlade glimmer.

Forrige
Forrige

Jaynes victorianske juletræ af fjer 

Næste
Næste

Juleengel