Guirlande af gamle håndklæder

Af Anno1808 www.anno1808.dk Instagram: @anno1808

Bløde bolde og guirlande til børneværelset af genbrugs håndklæder. I genbrugsbutikker kan du finde de fineste brugte håndklæder i alle mulige fine nuancer, som vil egner sig fint til at sy pynt af til børneværelset. Her har jeg syet fine bolde som du jo kan lave i mange forskellige str. De er fine som pynt, men kan også sagtens bruges til ar lege med. Guirlanden er fin som pynt på en knage eller til at hænge op i loftet.

Du skal bruge:
Håndklæder i flere nuancer.
Pudefyld til boldene.
Rustik snor til guirlanden.
Pap eller papir til at tegne en skabelon.
Symaskine.
Saks. Sytråd, nål mm. 

Her har jeg klippet en lille trekant ud som mønster. Den måler 8 cm x 9 cm. Du kan sagtens lave tre kanten større hvis du ønsker det. Du folder et håndklæde og klipper trekanten ud, så folden ligger øverst og flugter trekanten. Nu syr du en løbegang på din symaskine, så du efterfølgende kan trække en grov snor igennem. Husk at sikre dig, at din sikkerhedsnål eller store nål kan gå igennem løbegangen. Her har jeg lavet 12 flag i forskellige farver og blandet dem på den grove snor.

God fornøjelse, Janne.

Forrige
Forrige

Bløde bolde af gamle håndklæder

Næste
Næste

Aflang dekorationskasse med lys til påskebordet