Æg med decoupage

Her har vi lavet en flot krans af en jernring, som er pyntet med birkegrene, der er lige ved at springe ud. De er blot bundet på med ståltråd. Heri har vi hængt æggene blandet med neutrale, udpustede og brune æg, der er blevet patineret ved at ligge i kaffe i et par timer. Det skaber de fine pletter.

Disse søde æg er rigtig nemme at lave selv, og de er lavet af papmache og gamle dokumenter og aviser. Riv små stykker af papiret og sæt det på ægget med decoupage-lim. Læg et lille stykke på ad gangen og brug en pensel til at påføre lim mellem hvert stykke. Lav gerne flere forskellige størrelser og brug forskelligt slags papir. Sæt eventuelt et lille bånd på rundt om ægget. Når de er tørre, sættes en sytråd i til ophæng, hvis du vil have dem til at hænge. Synes du, at æggene ser for nye ud, kan du give dem lidt antikvoks.

Forrige
Forrige

Klip og klistre søde fugle

Næste
Næste

Lav selv dine pilestativer