Be my Valentine

Det er snart Valentinsdag og hvad er mere passende at lave et fint kort og sende til din udkårne. vi giver dig her lidt inspiration til kreative kort og en Amors Pil du nemt selv kan lave. Du får også lige en lille vejledning til hvordan du kan lave den fine hjerte dekoration som du kan se i baggrunden.

Kort

Det hjemmelavede Valentinskort/bordkort er sat sammen af flere lag af papir. Her er brugt gammel avispapir og håndlavet papir i forskellige farver. Creme og lyserød. Et stykke avis er klippet til i den ønskede størrelse. Herpå har vi limet et mindre stykke papir. I kanten har vi limet fint lametta på. Små hjerter er revet ud af lyserødt, håndlavet papir og avispapir som også er limet på, sammen med en lille tekst. I kanten af kortet har vi sat en strimmel crepepapir på, der er lagt i små læg. På bagsiden er der plads til en lille personlig og kærlig hilsen.

Amors pil

Klip et stykke kraftigt ståltråd og et hjerte i pap eller papir. Lim hjertet på ståltråden i den ene ende. i den anden ende limer du et par fjer fast. Vikl silkebånd omkring ståltråden til sidst. 

 Hjerte med roser

Det søde lille kuverthjerte, er lavet med med en base i vandmættet grøn oasis, som er skåret ud til et lille hjerte. De små buketroser er klippet helt korte og stukket i oasisen så den holder hjertefaconen. Et par blade fra hjerteranke (ceropegia) ligger hen over roserne.

 

Forrige
Forrige

Genbrug dine dåser

Næste
Næste

Genbrugsstager