Under en dejlig pergola

Ved det gamle møllehus er der lavet et uderum under pergolaen. Det er fantastisk at sidde her i skyggen og nyde udsigten til alt det grønne. Det føles næsten som at krybe ind i en hule, og om aftenen hygges der med lyskæder og levende lys. Møblerne er af plastik og kan derfor holde til at stå her hele året rundt. De er også nemme at flytte, hvis man for en stund ønsker sig en plads i solen i stedet for. En gammel vaskebænk med en fin træbakke på fungerer som bord.

De fritstående espalierer er ligeledes nemme at flytte efter behov. De er med til at skabe rummet og gøre det hyggeligt. Her er det humle, der gror op ad dem. Det er en hurtigvoksende plante, som klart kan anbefales, hvis du er den utålmodige type, ligesom jeg. Ekstra puder og tæpper, samt en buket blomster fra vejkanten, er hurtigt tryllet frem. Så er vi klar til sommerhygge.

Næste
Næste

Livsnyderhaven