Plantebord - til arbejde og hyggelige stunder

Det er ren luksus med et stort plantebord. Her er både plads til arbejde og hygge. Egentlig er det et gammelt spisebord, som er købt på et loppemarked.

Skal holde til vejr og vind
Da det skal kunne holde til at stå udenfor både sommer og vinter, er det vigtigt, at det bliver beskyttet på en eller anden måde. Bordets understel er malet med en sort, heldækkende træbeskyttelse. Derefter har vi lagt en zinkplade på bordet. Pladen er cirka 5 cm større hele vejen rundt end selve bordpladen. Den er sat fast hele vejen rundt med små stiftsøm. Det kan være lidt hårdt at bukke kanterne. Spænd pladen fast med skruetvinger og brug en gummihammer til at slå kanterne ned med.

Der pyntes med kurve, krukker, kasser og vandkander i alle former og afskygninger, så det kan sommetider være svært at få plads til det hele. Derfor er det en god idé at vælge et stort bord. Så kan alle ting stå fremme og være dekorative samtidig med, at der stadig er ledig bordplads.

Gamle sodavandsflasker, gamle vinduer og fuglebure passer godt sammen med de gamle zinkting, og sammen med lidt lækre planter fortæller de en historie om svundne tider. Det er fantastisk at det stadig kan bruges, og jo flere år der går, jo flottere patina får tingene. Lignende ting kan købes på loppemarkeder og i livsstilsbutikker.

Forrige
Forrige

Hyggelige drivhuse

Næste
Næste

Grønt påskebord