Hverdagshaven

Af Christine Granild - www.hverdagshaven.dk

Jeg fik min første have lang tid før, jeg begyndte i skole. Dengang var den fyldt med morgenfruer og andre farvestrålende sommerblomster. Senere kom der rækker med ærter, gulerødder og radiser. Det blev begyndelsen på et liv med hverdagshaver og jord under neglene. I dag har stadig jeg en have med sommerblomster og grøntsager, men der er også stauder, frugttræer og buske, for der er sket meget, siden jeg fik min første hverdagshave. Lige nu har jeg en køkkenhave på 400 m2, tre drivhuse og så alt det løse, hvor blomster og træer folder sig ud. Til at hjælpe mig har jeg fire løbeænder, der spiser sneglene, en gammel Golden Retriever, som graver huller på eget initiativ og så selvfølgelig hønsene, som skraber, gøder, galer og lægger æg. Jeg glæder mig til at tage dig med ind i min hverdagshave, og selvom der kan være ukrudt mellem rækkerne, så håber jeg, at du får lyst til selv at finde frøposer og haveredskaber frem og lave din egen hverdagshave derhjemme.

Planlæg en ny sæson i haven

“Du skal vente et år, efter du er flyttet ind, med at gå i gang.” Det bedste haveråd jeg nogensinde har fået, valgte jeg ikke at følge. Det har jeg fortrudt mange gange siden, for havde jeg fulgt det, kunne jeg have sparet mig selv for en del kvaler. Havde jeg bare ventet et år med at gå i gang med min første ”voksenhave”, kunne jeg hurtigt have set, at køkkenhaven ikke skulle lige der, hvor den først blev anlagt: I havens vådeste hjørne, hvor en enkelt byge var nok til at sætte alt under vand, så frøene rådnede, før de spirede. Jeg havde også opdaget, at det store birketræ slugte både lys og næring fra planterne i drivhuset, selvom jeg ellers tænkte, de stod langt fra hinanden. De erfaringer får man ikke i havebøgerne. Dem lærer man på den hårde måde, men heldigvis er haven tilgivende, og lige meget hvor mange fejl jeg begår derude, får jeg en chance for at gøre det om igen næste år.

Havearbejdet begynder ved skrivebordet

Det kriblede i fingrene, da jeg skulle anlægge min have, men som du kan forstå, lærte jeg hurtigt, at jeg blev nødt til først at lægge en plan. For at gøre det konkret startede jeg med at tegne min have, som den så ud. Det gav mig et udgangspunkt, jeg kunne udfylde med havedrømme – også de store. For selv de idéer, der ikke skulle realiseres med det samme, ville jeg have på papiret, så jeg ikke glemte dem. På tegningen gjorde jeg plads til en køkkenhave med kompost og regnvandsopsamling, jeg satte billeder af stauder og sommerblomster ind for at se, om farverne matchede, og så fik jeg også markeret, hvor frugtlunden, solterrassen og hønsegården skulle være.

Gode spørgsmål du kan stille dig selv

·         Hvordan vil jeg bruge haven?
·         Hvor meget tid vil jeg bruge på at dyrke, luge og vedligeholde?
·         Hvad kan jeg godt lide? Blomster, bær, grøntsager, buske eller træer?
·         Hvordan er haven indrettet nu?
·         Hvor stor er haven?

Haven tager tid

Det første man lærer, når man får en have, er, at den tager tid at vedligeholde, og jo større den er, jo mere tid kræver den. Derfor var det vigtigt for mig at være realistisk omkring min tid, så havens magi ikke blev erstattet af dårlig samvittighed. Havde jeg lyst til at rejse på længere ferier i højsæsonen, ville det ikke være en god idé at anlægge en selvforsynende køkkenhave eller fylde bedene med stauder og sommerblomster. I stedet kunne jeg så nøjes med at dyrke enkelte afgrøder i krukker eller plante frugtbuske- og træer. Husk, at det altid er lettere at opskalere end omvendt.

Hvad har jeg lyst til i år?

Januar er ikke kun en ny måned. Den markerer også et nyt år og en ny sæson i haven, og derfor bruger jeg de mørke vinterdage på at planlægge årets have og finde ud af, hvad jeg vil dyrke i de næste måneder. Jeg starter altid med at gøre status og læse mine havenoter fra sidste år, for her finder jeg svar på:

·         Hvad gik godt og hvad gik mindre godt?
·         Hvad vil jeg dyrke mere af?
·         Hvilke frø har jeg allerede liggende?
·         Hvilke planter skal flyttes?
·         Skal der anlægges nye bede?
·         Bliver jeg nødt til at opsætte et læhegn?
·         Er det i år, jeg vil have et drivhus?

Og meget mere… Havenoterne opsummerer nemlig, hvilke succeser og fejl den foregående sæson har budt på. Det er godt at have in mente, inden jeg bestiller frø og tegner nye bede.

Blomster mellem bønner og basilikum

Når du kigger rundt i min have, er det ikke sikkert, at du lige med det samme kan se, hvad der er blomsterbed og hvad der er køkkenhave, for i min have vokser blomster og grøntsager side om side. Mange blomster kan spises, og derfor har de fået plads i køkkenhaven, lige som kål og artiskokker er smukke i staudebedene. På hegn klatrer tallerkensmækkere, bønner og græskar og vin for at lave bløde overgange mellem de forskellige haverum.

Oprindeligt gjorde jeg sådan for at få plads til det hele, men nu er det blevet min ”signatur” at blande tingene. Desuden er det med til at lokke nyttedyr til haven, som hjælper med at holde afgrøderne fri for skadedyr og sygdomme. Det styrker biodiversiteten, så min have bliver endnu mere mangfoldig.

Klassikere i den lille have

· Agurk
· Aubergine
· Bladbede
· Chili
· Jordbær
· Krydderurter
· Salat
· Spinat
· Stangbønner (som kan gro i højden)
· Radiser
· Tallerkensmækker
· Tomater
· Ærter

Klassikere i den store have

· Artiskok
· Bladselleri
· Buskbønner
· Fennikel
· Frugtbuske- og træer
· Græskar
· Jordskokker
· Kartofler
· Kål
· Løg
· Majroe
· Melon
· Peberrod
· Porrer
· Rodfrugter (gulerod, pastinak, persillerod, rødbede, selleri)
· Squash
· Tomatillo

 Få mere viden om Hverdagshaven på: www.hverdagshaven.dk