Udgave 7 2023

Noget af det, som er spændende ved alle de kreative mennesker, som jeg er i kontakt med, er, at de – ligesom jeg – godt kan lide at tænke ud af boksen, eller som en, jeg følger, skrev på sin Instagram: Hun tænker ikke bare ud af boksen men finder nye måder at bruge boksen på.

I denne udgave har vi en del artikler, hvor vi giver dig inspiration til, hvordan man kan gøre tingene lidt anderledes. Det gælder både, hvis du skal pynte op til halloween eller vil lave et lille nissehus eller fehus. Det behøver ikke at være med skrigende farver og plastik. Der findes fine alternativer, som både er billigere og mere miljørigtige, og samtidig med er de – set med vores øjne – smukkere at se på.

Det samme gælder for mange af de hjem, vi besøger. Måske kan man ikke overskue, eller har ikke lyst til, at gå hele genbrugsvejen, men lidt har også ret, og det tilfører noget særligt til indretningen. Også selvom du ellers bor meget moderne og enkelt. Det ser du også eksempler på i denne udgave. Alt i alt en skøn efterårsudgave, hvor vi også snuser lidt til julen, der jo venter lige om hjørnet.

Udgave 7, er ude i butikkerne fra den 5. oktober. Du finder det lige her: FORHANDLERLISTE

Forrige
Forrige

Æblefest i haven

Næste
Næste

Turen til det franske slot