Udgave 5 - 2023

Lige om lidt udkommer næste udgave af magasinet. Officiel udgivelse er på mandag den 3 juli. Kan du slet ikke vente, er det allerede at finde i de livsstilsbutikker der forhandler det. De får det nemlig altid leveret i god tid før den officielle udgivelsesdag. Du kan finde dem lige HER..

Forleden dag faldt jeg over et ordsprog "You can do anything, but not everything, at the same time" - Du kan alt, men ikke alting på samme tid" Det rammer mig, for det er noget af det jeg skal tænke meget over, i mit eget liv. Troen på, at alt er muligt, er der næsten altid, men jeg får nogen gange (lidt for ofte faktisk) sat for mange ting i gang, på samme tid. Ideerne står altid i kø og inspirationen er virkelig stor, grundet mit arbejde med magasinet og bloggen. Det er en fantastisk gave at have lov til, at beskæftige sig med det man elsker allermest, hver eneste dag - men det kræver virkelig også disciplin og begrænsningens kunst. Sortere i ideerne og undlade nogen - det er min udfordring. Som jeg også ved, at det er for mange af alle jer andre. Når man sætter for mange ting igang på samme tid, ender det nogen gange med at tingene bliver gjort halvt og så ender det med frustration i stedet for glæde. Hvis man kan lave et "fortsæt" midt på året og ikke kun til nytår, så er mit at huske dette ordsprog. Så når vi nemlig også at NYDE det hele undervejs, hvilket glipper hvis det hele går for stærkt og vi har gang i alt for mange projekter på en gang.

Lige nu skal vi huske at nyde samværet, sommeren og udelivet. Måske endda vi skal tænke lidt mere "les is more" og fokusere på at leve mere enkelt og simplet. Vores tema i denne udgave, handler om at indrette sig på lidt plads og hvis der er noget man er tvunget til, når man bor småt, så er det at overveje nøje hvad man har brug for. Jeg håber du vil blive inspireret, det gjorde jeg. Det er nogle fantastiske små perler vi besøger.

Rigtig god læselyst og rigtig god sommer til dig.

Kram fra Vivian

Forrige
Forrige

Kunstner med noget på hjerte

Næste
Næste

Sommerens skønneste uderum