Udgave 3 2026
Foråret står nu for alvor i fuldt flor, og vi nyder de første lune sommerdage i fulde drag. Haven vågner, dagene er lysere, og hverdagen føles lidt lettere, og det er præcis den stemning, vi har forsøgt at indfange i denne udgave af magasinet.
Denne udgave er fyldt med sommerinspiration til dig, der elsker det lyse og enkle udtryk. Du får ideer til borddækninger med et let udtryk, der skabes ved hjælp af de første pæoner fra blomsterhandleren, og vi viser dig nogle søde invitationer til forårets fester. Desuden har vi nogle smukke boligreportager til dig – denne gang blandt andet med lyse og lette hjem i Tyskland og på Mallorca.
Rossella har været i køkkenet for at trylle med årets første honning, og i vores køkkentema sætter vi fokus på, hvordan du kan skabe et hyggeligt køkken med masser af personlighed og varme, uanset om du er til det lyse, det landlige, det rustikke eller noget andet derimellem. Alt i alt er det en skøn forsommerudgave, som jeg glæder mig til at dele med dig.
Kram fra Vivian
Find forhandler her