Salat med konfiteret and.
I fredags afholdt vi en hyggeligt binderi workshop, hvor jeg lavede en lille anretning til vores deltagere. De var ret vilde med den. Salaten med konfiteret and er fra magasinet og smager rigtig nok himmelsk. Den kommer lige her. Opskriften er til 4 personer.
Velbekomme…
1 dåse konfitteret and
10 nelliker
1 kardemommekapsel
½ stang kanel
Salt og peber
4 skiver daggammelt brød
4 håndfulde salat
4 spsk råsyltede rødbeder
4 spsk valnødder
Dressing:
4 spsk olivenolie
2 spsk æblecidereddike
1 spsk honning
2 tsk dijonsennep
Salt og peber
Læg anden i et ildfast fad. Knus krydderierne i en morter og drys dem over anden. Kom anden i ovnen i cirka en halv time, så fedtet smelter helt. Tag fedtet fra og grill eventuelt anden kortvarigt. Brug andefedt til at
riste brødet, der er skåret i mindre tern. Drys med salt.
Dressing:
Kom alle ingredienserne til dressingen i en skål, rør dem sammen og fordel dressingen over salaten.
Ved anretning laver du først en bund af salat, plukker anden i mindre stykker og pynter med rødbedestrimler, nødder og brødkutoner.
Her er også lige opskriften på de råsyltede rødbeder, hvis du vil lave dem selv:
4 rødbeder
1 rødløg
1 dl eddike
1 dl vand
1 dl sukker
6-8 Hele peberkorn
Skræl rødbederne og skær dem i stave... Læg dem i koldt vand i 1/2 time.. Bland marianden, kog den op og lad den køle helt af. Hæld marinaden over rødbederne og kom dem på glas.
TAK til alle jer der deltog i vores workshops her i weekenden. Det var bare SÅ hyggeligt. Jeg elsker den stemning der er, når vi samles omkring fælles interesser. Det er lige præcis som jeg havde drømt om at det skulle være. I var sådan nogle gode kursister og Janne fra Anno 1808 var en fantastisk underviser. Vi fik et grundigt indblik i teknikker og mange af gode tips med på vejen. Der blev lavet masser kranse og søde julemænd og engle.. Håber vi snart ses igen.