Rustikke skærebrætte

Vi er vilde med rustikke skærebrætte. De er så smukke at have stående fremme i køkkenet til dekoration og til brug. Det er en god idé at placere mange sammen – helst i forskellige størrelser, faconer og farvenuancer. Tine har været på tur rundt på markederne for at finde en masse gamle skærebrætter, men du kan også købe rigtig mange flotte, nye skærebrætter, som du kan blande imellem eller bruge udelukkende. Stil dem samlet i en gruppe op ad væggen i dit køkken. De henleder i den grad tankerne på fordums tider, hvor man lavede grov husmandskost i de landlige køkkener. De står for den autentiske landstil og kan tilføre charme til selv det mest moderne køkken. Faktisk passer træskærebrætterne til alle stilarter. Særligt skærebrætte i varme træsorter .

Gode tips før brug.
Hvis du vil bruge skærebrætterne til andet end dekoration, skal du vaske dem af med en børste og almindeligt opvaskemiddel. Herefter skal du skolde dem med kogende vand og lade dem tørre. Det er bedst ikke at efterbehandle dem med hverken lak eller olie. Denne fremgangsmåde er mest hygiejnisk, da bakterierne ikke overlever særlig godt i udtørret træ. Hvis du gerne vil behandle skærebrætterne, er det bedst at bruge almindelig, neutral madolie, men husk at vaske dem godt af efter brug hver gang.

De dekorative skærebrætter er også flotte til at anrette mad på, når du laver en buffet – lidt ligesom "tallerkener" – eller til en tapasanretning.

Forrige
Forrige

Fransk stemning i vinkælderen

Næste
Næste

Indret med rustik træ