Julespecial

Kom i julestemning, og lad dig inspirere af dette års julesærudgave på 144 sider. Disse smukke julehjem emmer af personlig stil og vidunderlig julestemning med alt lige fra brocante og vintage, over den kreative og legende stil, til den vidunderlige, hvide landstil.

BROCANTE & VINTAGE
En ægte brocante-samler med respekt for sig selv har selvfølgelig en stor samling af smuk julepynt, som de glæder sig til at tage frem hvert år. Og gerne i god tid. Vi besøger nogle hjem, hvor afskallet maling er smukt, og hvor pynten glimter og har mange sirlige detaljer og lag. Hjemmene emmer af kærlighed til nostalgi og historier fra gamle dage.

HVIDT SOM SNE
Selvom man i årenes løb kan få fyldt hjemmet op med mange skønne ting, har hvide hjem alligevel en vidunderlig lethed over sig, fordi hvid ikke larmer, og samtidig reflekteres lyset smukt rundt i rummene. Vi besøger nogle smukke hjem med hvidmalede gulve og møbler, hvor julepynten er enkel og simpel og lavet af gran, grene, papir og masser af lys.

KREATV, LEGENDE & PERSONLIG
Vi besøger nogle hjem, hvor tapeter og tekstiler i forskellige farver og mønstre vidner om, at her bor kreativiteten, og her er god plads til leg. Særligt til jul. Genbrug og bæredygtighed er grundlæggende principper, og alle familierne, vi besøger, kan fortælle hyggelige julehistorier.

Den store julesærudgave kan kun købes hos udvalgte livstilsbutikker, dvs. ikke i kiosker og supermarkeder. Julesærudgaven udkommer på dansk, tysk og engelsk. Find forhandlerlisten her

Forrige
Forrige

Idéer til pakkekalender

Næste
Næste

Fransk stemning i vinkælderen