Hygge i det gamle fiskerhus

Lone og hendes mand Bjarne overtog det gamle fiskerhus med tilhørende røgeri, beliggende i Gershøj havn ved Roskilde fjord, i 1999. Det var meget faldefærdigt og blot 69 kvm stort på det tidspunkt. Parret gik i gang med at tegne drømmehuset med det gamle fiskerhus som udgangspunkt. Bjarne er tømrer, så han kunne indfri mange af Lones drømme, og efter blot et halvt år stod det hele klar til indflytning. Det lille fiskerhus havde fået tilbygninger på begge sider, men man fornemmer dog ikke forskellen på den nye og den gamle del af huset, når man kommer ind. Alt er lavet med stor respekt for den oprindelige stil i huset.

Det lille fiskerhus havde fået tilbygninger på begge sider, men man fornemmer dog ikke forskellen på den nye og den gamle del af huset, når man kommer ind. Alt er lavet med stor respekt for den oprindelige stil i huset.

Indretning og kreativitet har altid haft Lones store interesse, og det fremgår tydeligt af hjemmet, at Lone har sans for netop det. Der er en fantastisk hyggelig stemning i hjemmet, som er indrettet meget personligt med alle de ting, som hun selv holder mest af. Møbler og nips er en blanding af nyt og gammelt. Lone er meget tro mod den oprindelige slidte og hvide stil med skønne, gamle møbler med masser af patina, som er kombineret med blandt andet smukke opsatser og krukker i sandsten, religiøse figurer og kaminspejle.

Hun kombinerer alt det hvide med masser af

kurveflet i naturfarver, rustikke plankeborde og hyggelige tekstiler, som alt sammen er med til at skabe denne fantastiske atmosfære her i huset ved vandet. I dette hjem er der god plads til, at kreativiteten rigtigt kan udfolde sig. Forestil dig at sidde hver på slagbænken og nyde synet af ilden i brændeovnen og udsigten over vandet sådan en kold vinterdag i januar, og bare sysle med kreative projekter. Det må da være ren terapi.

Forrige
Forrige

Rustik charme i Kerteminde

Næste
Næste

Liv i den gamle fabrik