Forlaget Jeanne d’Arc Living er en dansk privatejet virksomhed og vi udgiver blandt andet vores eget livsstilsmagasin. Det har vi gjort i 13 år nu. Vi tilhører ikke en stor koncern, men er helt vores egen. Vi elsker at lave både magasiner og bøger, og vi laver det meste af arbejdet selv. Vi elsker at indrette, lave mad, dække smukke borde, lave blomsterbuketter og afprøve store og små gør-det-selv-projekter. Samt tage billeder og lave film af det hele, til glæde for vores læsere og følgere. Vi har Linda som er professionel grafiske designer på redaktion. Hun står for lay-out og alt det praktiske der skal til for at vi kan udgive vores titler, herunder oversættelse og trykning, som også varetages af professionelle. De fotografer, som vi arbejde med, er ofte også fagfolk, men derudover er der ingen af os her på redaktionen der er uddannet i det, vi laver - vi er ikke hverken dekoratører, professionelle kokke, blomsterdekoratører, fotografer, filmuddannede eller stylister. Vi er almindelige husmødre, som bare interesserer os for at have et hyggeligt hjem, lave god mad og være kreativ. Igennem årene har vi modtaget masser af ros for vores måder at gøre tingene på, fordi alle kan være med. Så vær med i vores univers. Vores filosofi er, at intet skal være perfekt. Det eneste, der betyder noget, er, at det føles godt i dit hjerte.