Hjem til jul
Selvom kalenderen siger juli måned, prøver vi i den grad at finde julestemningen frem her på redaktionen. Det er nemlig lige i disse uger Linda og jeg er ved at lægge sidste hånd på vores forskellige julemagasiner - og i år har jeg også brugt en del timer sammen med Sif Orellana med at planlægge vores populære Juletrtreat. Kan man tillade sig at sige, allerede nu at man glæder sig helt vildt til jul? For det gør jeg faktisk og tankerne og idderne suser rundt i hovedet, hvordan årets oppyntning her på Kærby Mølle skal se ud. Vi har jo også vores Julemarked på Kærby Mølle, i år over hele to dage og en masse andre kurser/events og virksomhedsbesøg. Jeg glæder mig enormt meget til dem alle.
Her om et par uger skal vi bestille året “Julespecial” Det er blevet en tradition de seneste år, at vi laver en særudgave hvert år op til jul, som udelukkende sælges i livsstilsbutikkerne. Alle sammen helt nye spændende og inspirerende julehjem som vi ikke har besøgt op til jul før.
Titlen i år “Hjem til jul" “Home for Christmas” Weinachen zu hause” handler til dels om at vi viser dig en masse skønne julehjem, men den refererer også til ønsket om, at være sammen med familie og kære i juletiden. Sætningen fanger følelsen af at vende tilbage til sin hjemby eller familiehjemmet for at fejre højtiden sammen.
Vi trykker kun det antal af udgaven, som butikkerne forudbestiller her i August. Sidste år var der derfor hurtigt udsolgt og mange gik forgæves.- Vil du sikre dig et eksemplar, skal du derfor forudbestille den allerede nu, ved en af de butikker der forhandler magasinet. Udgaven sælges IKKE via distributørerne. du kan se en forhandlerliste her BUTIKKER DER SÆLGER SPECIALUDGAVEN - skriv dit bynavn i søgefeltet og den nærmeste butik viser sig. Flere har webshop og sender også gerne.
Kram fra Vivian