Genbrugskunst
Brødregade ligger i Randers' bymidte og er en af byens centrale gågader. Gaden er belagt med brosten og mange af husende står som da de blev bygget oprindeligt. Brødregades forbindelse til handel går mange hundrede år tilbage. Allerede for 400 år siden var gaden domineret af købmandsgårde. I dag finder du stadig masser af handel og små hyggelig butikker i gaden. Jeg kiggede blandt andet, indenfor hos Galleri Randers, som ligger i "Englehuset" - Brødregade 24. Her fik jeg snak med Hanne Kock om hendes kunst og alle de spændende historier hun kan fortælle om et langt liv som kunstner. Lille “Mok” er selvfølgelig med og hilser på. Hun er med i cykelkurven hver morgen, når turen går igennem Randers, fra Hannes private bolig og ind til galleriet. Hanne er grebet af genbrugstrenden og lige nu maler hun på alle former for genbrugsposer og kasser. Blandt andet denne æske fra en bagerbutik, som jeg fik med hjem sammen med nogle af hendes små malerier.