En kreativ samler
Her hos Tove er kreativiteten stor. I hendes og hendes mands lille rækkehushave har hun fyldt op med kreativ kunst lavet af alt det hun samler i naturen. Tove har altid holdt meget af naturen. Både strand og skov og har hun elsker at gå på jagt efter smukke vejrbidte træstykker, sten, muslingeskaller og svampe. Alt hvad hun finder på hendes vej, bliver brugt til at lave spændende skulpturer og skønne opstillinger rundt i haven. Tidligere blev der også malet meget, men det kniber med pladsen til det, efter de flyttede ind i rækkehuset. Et staffeli i drivhuset kunne der dog lige blive plads til. Jeg håber du bliver inspireret til at gå ud i naturen og samle en masse som kan blive til den skønneste kunst. Tak til Tove for at vi måtte kigge med indenfor.