1 december
I dag og de næste 24 dage vil jeg hver dag, lave et blogindlæg med nogle af alle de ideer vi har bragt i magasinet igennem de sidste 14 år. Der er mange at tage af og de er stadig inspirerende, - da jeg skulle sidde og gå dem alle igennem, for at finde de 24 ting jeg ville vise dig, var der flere ting som jeg tænkte at DET må jeg da også lige selv lave igen. :) Jeg håber du har lyst til at følge med.. og glæder mig til at vise dig det hele.
I dag hvor vi rammer 1 december har du måske ikke nået at lave en kalenderdekoration? Det kan du heldigvis nå endnu. Dem du ser her, er alle meget simple og virkelig hurtige at lave, med ganske få ting. Find en krukke, en isform, måske en gamle terrin eller vase - hvad du nu har. Kom sten i bunden og et stykke ler eller oasis sættes deri. Sæt et kalenderlys i. Hvis du ikke har et med tal på kan du skrive dem på med en tusch. Hvis du vælger er stort bloklys, så det næsten fylder hele potten, skal der ikke meget “grønt” til. Lidt tørrede hortensia, kogler eller mosgrene er nok. Det kan også bare være lidt mos. Nemmere bliver det næsten ikke.
Kram fra Vivian